RejsRejsRejs » Rejsemål » Afrika » Namibia » Namibia: Landet der ændrede mit syn på livet
Namibia

Namibia: Landet der ændrede mit syn på livet

Afrika Safari Rejser
Marie Meier fik ændret sit liv i mødet med Namibia i det sydlige Afrika.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Namibia: Landet der ændrede mit syn på livet skrevet af Marie Meier.

elefanter - namibia - rejser

Namibia: Langt fra hverdagen

De fleste kender det nok. Dag ud og dag ind møder du op på det samme arbejde, ser de samme kollegaer og oplever egentlig ikke de store forandringer i hverdagen.

Der er selvfølgelig de obligatoriske 5-6 ugers ferie, hvor der som regel er planlagt en charterferie, en skiferie og en juleferie hjem til bedsteforældrene.

Jeg håber sådan, at alle dem, der har oplevet dette – eller stadig gør – endelig har taget beslutningen om at stoppe med at spilde livet. Det gjorde jeg.

Banner rejsekonkurrence
Namibia - løver, Maries billede - rejser

Rejs til Namibia

I Namibia har de ligesom resten af det sydligste Afrika sommer, når vi har vinter og omvendt. Du finder de billigste billetter uden for højsæsonen, som er i december til januar, og mange forbindelser går via Johannesburg i Sydafrika. Prøv dig frem på fx Momondo og se, hvordan det passer dig bedst.

Namibia var et af de første lande, jeg rejste til, som ifølge mine forældre og venner lå alt for langt væk, hvis man skulle rejse alene som kvinde.

Jeg anede faktisk ikke helt, hvad jeg skulle forvente efter at have booket rejsen. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg ville blive hentet i lufthavnen for så at blive kørt direkte ud i naturen for at deltage i en tredages campingtur i nationalparken Etosha.

Namibia - løve i træ, Maries billede - rejser

Unik og personlig camping i Namibia 

På intet tidspunkt var der adgang til internettet, så dem derhjemme anede reelt ikke, om jeg var landet i god behold. Dog må jeg erkende, at det var den mest befriende tur, jeg nogensinde har været på.

Når man lander i lufthavnen i Namibia, mærker man straks, at verden vender helt på hovedet i forhold til derhjemme. Af en eller anden årsag følte jeg, at jeg kunne stole på dem, jeg mødte på min vej. Og ja, chaufføren, der hentede mig i lufthavnen, ville selvfølgelig rigtig gerne have mit telefonnummer.

Men på trods af denne episode følte jeg mig på intet tidspunkt utryg.

Gruppen på campingturen bestod af tre rejsende, en chauffør og en kok. Dette betød, at vi fik en helt ekstremt personlig oplevelse, og at turen stort set blev skræddersyet efter vores behov.

På samme tid fik jeg mulighed for helt at komme væk fra hverdagen og få tid til at tænke over livet og tilværelsen.

Nemibia - gepard, Maries billede - rejser

Forandret livsbillede

Turen til nationalparken blev efterfulgt af frivilligt arbejde på gården Harnas, hvor dagligdagen gik med at fodre alt fra skildpadder til geparder og løver og sørge for, at deres tilværelse var så naturlig som muligt.

Harnas har taget sig af en masse skadede dyr og har været med til at vænne dem til at komme tilbage i det fri igen. Et virkelig fedt projekt!

Efter at have tilbragt cirka 6 uger i skønne Namibia, har mit syn på livet ændret sig gevaldigt. Selvom det på ingen måde overrasker, at det er noget af et kulturchok at besøge den anden side af jorden, har det alligevel været imponerende, hvad denne kulturforskel kan lære en på så kort tid.

Blandt andet lærte jeg, hvor ligeglad man kan blive med den materialistiske hverdag, vi er vant til herhjemme. I realiteten tror jeg på, at man er langt lykkeligere, hvis ens fokus flytter sig fra, hvad man ejer, til hvem man er rent personligt.

Det er nok også den eneste gang, at jeg blev forelsket i en person uden at vide noget om, hvad han ejede derhjemme eller havde opnået i sit liv udover at have et fantastisk godt hjerte.

At se løvernes, gepardernes og leopardernes hverdag gør, at man får et indblik i de forskellige styrker og svagheder, hver enkelt har. Geparden er muligvis det hurtigste dyr i verden, mens leoparden er fysisk meget stærkere.

Man kan muligvis være dårlig til én ting her i livet, og dog betyder dette ikke, at man er dårlig til alt.

Når man bor hjemme i Danmark, hvor ens hverdag primært går ud på at tjene penge for blandt andet at kunne købe ting, der viser prestige, findes der ikke noget bedre end at få et afbræk og se, hvordan verden i virkeligheden ser ud.

For mig skete det i Namibia.

Sossusvlei, ørken - rejser

Oplevelser, der gør Namibia til noget helt særligt

Får du en dag lyst til at rejse til Namibia, er der fem steder, som du helt klart bør se og opleve.

Nationalparken Etosha, hvor der er rig mulighed for at se ‘The Big 5’ og falde i søvn til løvernes brøl om aftenen, mens man kigger på stjernerne i Mælkevejen. Hvis du vil se vilde dyr i Namibia er det her stedet.

I Kalahari finder du røde sandklitter i massevis under en blå himmel med rig mulighed for også at opleve vilde løver. Kalahari betyder ‘Den store tørst, hvilket er en ret god beskrivelse af ørkenen.

Ørknen Sossusvlei minder lidt om Kalahari, hvor finder du her røde sandklitter og har mulighed for at nyde udsigten i en varmluftsballon og kigge efter dyr, du ikke finder derhjemme.

Tæt på Swakopmund – en af kystbyerne i Namibia – finder du kyststrækningen Skeleton Coast. Her er der rig mulighed for at være aktiv og prøve sandboarding eller faldskærmsudspring.

I byen Swakopmund i den vestlige del af Namibia får du set eksempler på arkitektur, der stammer tilbage fra tiden, hvor det var en tysk koloni.

I mødet med Namibia fik jeg åbnet mine øjne for alvor, da jeg var 19 år gammel og rejste til Afrika. Hver evig eneste dag husker jeg på alle de ting, jeg lærte dernede. Dette har givet mig inspiration til at fortsætte med at rejse så ofte som muligt, hvilket jeg har gjort i adskillige år nu og altid prioriterer.

God rejse til Namibia og det sydlige Afrika.

Her er 5 steder du skal opleve i Namibia

  • Etosha National Park
  • Kalahari
  • Sossusvlei
  • Skeleton Coast
  • Swakopmund

Vidste du: Her er de 7 bedste madbyer i verden ifølge Tripadvisors millioner af brugere

7: Barcelona i Spanien
6:  New Delhi i Indien
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Om forfatteren

Marie Meier

Marie er solorejsende og blogger, og hun startede med at udforske verden som 19-årig og har indtil videre rejst i over 40 lande. I 2015 blev hendes blog Marie's Travels udvalgt som en af de bedste rejseblogs i Danmark.

I dag bor hun i København, hvor hun udover at studere forbereder de næste mange rejser ud i verden. Hun har en særlig kærlighed for det sydlige Afrika og kontinentets dyreliv, dykning og safari har en særlig plads.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.